Drengene 3400 - the blog




Hovedet på bloggen

Jeg tænkte, at det var på tide at levere et sjældent eftertænksomt indlæg her på bloggen. Jeg har netop været i Føtex med Heidi og købt 500 gram oksemørbrad til en ikke uvæsentlig mønt, så nu skal der altså bare mesterkokkes her senere. Flødesovs og hasselback-kartofter. Og så lidt af det der grønne. Det skulle jo være så sundt. Her senere har Raper og jeg en halv aftale om at mødes ved poolbordet og spille lidt Cool pool V. 1.0. Altså et online poolspil, hvor jeg gang på gang bliver revet midt over, mens Raper efterfølgende skraldgrinende savler ned i mit indre, hoverer og kalder mig en lille mis. Men i dag skal jeg nok tage ham. Ja gu skal jeg!

Nåh yes! Det var det eftertænksomme, vi kom fra... Here we go:

For lidt over en måned siden spillede vi krocket i logen igen. Det var herly hygsomt at mødes med den originale flok – dog uden Hebsen. Han er jo i Ny Sjælland. Den traditionelle afterkrocket blev holdt i Saunaen™ på Kærvej, hvor flere gik kolde, som aftenen forløb. De af os som holdt os opretsiddende lod dog snakken gå, og på et tidspunkt kom vi ind på vores mål i livet og alt det andet, man nogle gange går og tænker lidt indesluttet over.

Vi stillede os selv spørgsmålet: Hvor er du om 10 år?

Raper var sikker på, at han lå på gulvet og rodede som en anden legebamse med hans 3-4 unger i én eller anden midjysk skodby, jeg ikke kan huske navnet på. Men det var vist nok syd for Århus. Selvfølgelig sammen med Line. Far Johns tegnestue var ikke et issue - overraskende nok for mig. Clarence og Anne var flyttet til Kolding, hvor Clarence var avanceret et par trin på lønskalaen, men sad stadig og fordelte biler med 112% nøjagtighed. Heidi og jeg havde købt et hus i nærheden af Hillerød og havde fået et par unger. Jeg arbejdede i et kommunikationsbureau, hvor jeg stod for noget ekstern kommunikation, men jeg tabte stadig til Raper i Coolpool V. femogtyvetusindeogTRES!

Ifølge det fede krocketreglement™ er female individer prohibiteret adgang til logen, men senere på aftenen kom Heidi alligevel forbi. Jeg var jo så wasted, at jeg ikke engang kunne finde ud af at tage en vogn hjem. Det sjove var, at hun havde det samme perspektiv på vores liv, som det ser ud om 10 år - uden at vi nogensinde har diskuteret 10 år frem – eller bare 5…


Hvadenten…Se nu vil jeg kaste bolden op til små eller store, korte eller lange historier om, hvor I ser jer selv om 10 år. Tiden flyver jo af sted og hvem ved… Måske kan vi om 10 år trykke ind på http://drengene3400.blogspot.com/ og grine af vores naive forestillinger om en engang fjern fremtid.

Så kom ud af busken. Læg hovedet på bloggen og sig: ”Om 10 år vil jeg vædde på, at jeg er…”

- Miklen

1 Responses to “”

  1. # Anonymous Anonym

    Hehe - længe leve PhotoShop. God underholdning lige før frokost!  

Send en kommentar



© DRENGENE3400 2006 Drengene 3400 - the blog | p>