Han er paa alle billederne, og I ved hvorfor - han er skoen, glad og rigtig paen at kigge paa. Her sidste weekend var han paa besoeg i London, naa ja, ham den anden paa billederne vil i genkende som Mr. 8210.
Sightseeing
Guinness
Syntes lige jeg ville poste et billed el. to af søndag med drengene. Det blev dog et ganske lille arrangement i Gernersgade, med Stolen, Anf og undertegnede! Men jeg kan berolige Søren om at vi hverken havde fødderne i Kamillethe eller grødomslag på piqqen!
-Clarence
Her hæver bollerne! Her hæver Stolen!
Emborg skrev SMS til mig:
Hej Rabber
Blå himmel. God sne. 4-stjernet hotel og en masse gode skiløbere. Fås ikke bedre! ;-).
Emborg!
Jeg svarede:
Hej Emborg
Grå himmel. Våd asfalt. Kontorstol i stykker. Problemer med deadlines. Og masser af overarbejde. Det fås bare ikke bedre.
Hilsen Rabber!
I dag var en vigtig dag.
Det skyldes erhvervelsen af et stykke glasfiberindhyllet stykke flamingo - mit nye surfboard.
Jeg købte det onsdag formiddag for 1600 kroner ("hold kæft en god pris!" siger alle, jeg snakker med).
Hele onsdag strålede jeg som en nyspillet konfirmandpik, som min far siger (læg mærke til, hvor behændigt jeg får skubbet ansvaret fra mig, dér). Det er bare så dejligt at få nyt grej!
Det er 8 fod langt, en god størrelse til begyndere. Jeg må se det i øjnene: Jeg er begynder. Det er man det første år, siger de kloge.
Board-shaperen Steve Morris ville gerne lige pudse det op og gøre det lækkerlækkert, og i dag var så dagen, hvor jeg fik brættet mellem hænderne.
Pudse pudse
Male male
Så skulle vi selvfølgelig ud og prøve det, selv om vejret ikke rigtig var til det. Vestkysten har været et ragnerok de sidste par dage - tre til fire meter høje bølger. En kjende for stort til os!
Klik og se bølgen i forhold til surferne! Og det er anden gang, bølgerne brækker - de er større længere ude.
På sydøen var bølgerne 11 meter høje, har jeg hørt. Vi tog ud O'Neill Beach, som ligger lidt beskyttet, det var en rodebutik, men jeg fik hevet et par gode bølger. Og brættet var superfedt!!
Det er sjældent at jeg bruger to udråbstegn, men af og til er det nødvendigt.
Dubai er jo millionærernes legeplads og her ligger bl.a et af verdens mest luksuriøse hoteller, Burj Al Arab. Det karakteriseres som et 7 stjernet hotel, selvom der ikke er noget der hedder det. Det er verdens højeste hotelbygning på 321 meter og det ser for vildt ud når facaden skifter farve. Ret vildt sted ligesom værelsesprisen pr. nat. Det var dog lige voldsomt nok for den unge hr. Andersen, så i denne omgang blev det kun til en middag i en af restauranterne. Men det var sjovt at føle sig som multimillionær for en aften. Og det var cool at sidde og sippe drinks i baren og nyde udsigten over Dubai.
Kan klart anbefales.
Men nu er mit Dubai liv slut. Jeg er helt færdig hernede og flyver i dag hjem til Dk. Jeg er hjemme i en fjorten dages tid, før jeg skal videre ud i verdenen. Hvilket denne gang nok bliver Iran. Jeg håber vi kan nå og ses inden.
Udsigt fra Burj Al Arab Restaurant på Burj Al Arab
Frække frække biler Nice Rolls Royce
På ørkenrace for et par uger siden. Her er vi dog lige kørt fast…. Men det var super fedt.
Tænkte lige at drengene også ville ha godt af et billede af en kamel som jeg mødte forleden. Der er generelt slet ikke nok kameler involveret i drengene3400´s liv.
Jens
Lidt nyt fra Dubai 
Også var det lige man forstod, hvorfor de bygger storcentre og der ikke findes en ærlig gågade eller et fortov i denne by.
Jeg er nok tilbage i Dk om et par uger. (Jeg skulle også kun ha været i Vietnam i to mdr. – og det blev jo til otte.) Nå men vi ses – om ikke andet så til en god gang abefest i NV.
Fabrikken hvor jeg bruger al for meget tid
En Hummer Limo med verdens vildeste hotel i baggrunden
Chill i Marinaen
Mit nye outfit
- Og det med at tage hævn... (Nu med update)
Så skete det igen. For tredje gang på halvanden uge vælger een eller anden systisk fibroseramt tordenøgle at parkere lige foran vores indkørsel.
Første gang valgte vi at sætte en seddel i ruden.
Anden gang valgte vi at ringe til politiet, men de påstod at de ikke kunne gøre noget, så vi skulle bare vente indtil bilen var blevet hentet. Det tog 3 timer.
Den dårlige parkering er den i midten, hvis nogen skulle være i tvivl.
Her tredje gang har jeg allieret mig med naboen, og i selvtægtens tegn har vi valgt at lave to fantastiske parkeringer.
Nu sidder jeg bare og venter på, at tordenøglen kommer op ad trapperne og beder om at komme ud - eller at jeg lige om lidt hører et højt brag efterfulgt at hvinende hjulspind.
Tjoooo... Livet her på Åmosen er sgu ikke altid let.
Epilog:
Min puls er rimeligt høj lige nu... Jeg har netop overlevet 130 kg ren murerråstyrke i fuldt flor. Men lad mig lige begynde med begyndelsen, eller hvordan man nu siger.
Efter ca. 20 minutter hørte jeg en dytten og båtten nede fra gaden. Langsomt skubbede jeg nænsomt gardinet til side og lurende lod jeg mine øjnes fokus glide ned på gaden. Her så jeg en lettere overvægtig tyrkermama, der stod med armene og flagrede. Hun var vist nok ikke helt tilfreds med situationen. Rutineret lod jeg hende vente i 5 minutter, inden jeg forbarmede mig og gik nedenunder. Her mødte der mig et syn for guder.
Åmosen mens alt endnu ånder fred og idyl - sådan da...
Ca 15 mennesker havde taget opstilling og imod mig fór en murerarbejdsmand på plus 130 kg, alt imens han på en højest intimiderende måde råbte og skreg ting som "Hvad i helvede er det for en lorteparkering?" og "Er det dig dit forpulede fuckfjæs der har været sådan en kvaj at parkere så fucking monsterdårligt".
Jeg forklarede ham med sagte, men bestemt røst, at det ikke var mig der var skurken, men derimod den tøndeformede perkermama, der stod ovre bag sin bil med røde ører og kiggede flovt ned i jorden. Og at han egentlig bare skulle blande sig udenom, for dette var noget mellem mig og tordenøgletønden derovre. Dette tog han særdeles ilde op.
Han væltede over til mig og spurgte om "jeg ville lære at ligge på langs" (det sagde han faktisk!) og "om jeg ellers havde et problem". Med en hastigt stigende puls lykkedes det mig at fremkalde et par saglige ord: "Undskyld...men står du og truer mig? Det tror jeg ikke du gør vel?! Jeg synes du skal tale ordentligt til mig, når jeg taler ordentligt til dig". Nu blev han vist nok endnu mere sur og helt op i ansigtet på mig stod nu 2 meter høj mørtel og mursten der buldrede derudaf med uhyggelige gloser som normalt kun hører til i en skurvogn.
Overraskende nok var jeg nu endnu mere klar i mælet end før. Resolut fiskede jeg mit medbragte digitalkamera frem fra bukselommen og sagde med endnu fastere stemmeføring: "Du står ikke og truer mig vel?".
Som en lyn på en sommerdag fik fløjten en helt anden lyd - eller hvad man nu siger:
"Jamen hvis I har et problem med at folk parkerer ulovligt, så må jeg jo lige tage det op at vende oppe på byggepladsen. Jeg sidder i sikkerhedsrådet".
Jeg svarede at dette var en udmærket idé og manden trak sig lettere frustreret tilbage. Jeg satte mig med et lille, men veltilfreds smil ind i min bil og kørte tilbage, så trafikken igen kunne passere. Tyrkertønden i baggrunden undskyldte endnu en gang mens hun igen og igen forsvarede sig med, at det altså var "Fyrste gaang jaj holde her forkert... jaj lover jaj ikke holder igen her mer".
Således sluttede den lille forestilling og de nu ca 20 omkringstående mennesker slentrede skuffede videre op ad Åmosen. Skuffede fordi de aldrig så det blod, spyt og væv, som det ellers lå i luften at de ville se. Se det er hvad der sker i en røvkedelig forstad, når selvtægten viser sit smukke fjæs. Men i bund og grund var det måske lettere bare at lægge en seddel under vinduesviskeren en anden gang.
- Mikkel
