Drengene 3400 - the blog


Klar på 24h?
Ja, jeg har brugt store dele af min weekend i det frivillige arbejdes tjeneste. Jeg har siddet mange timer på en mørk skovvej og klappet, mine små luffer til blods, af totalt nedslidte MTB-ryttere der fuldstændig mod al logik piskede rundt på den samme 8 km rute 24 timer i streg. Løbet arrangeres af min klub: Århus 1900MTB.
Men alt andet lige kan det ikke undgå at give blod på tanden, for de har det hyggeligt. De har masser af taktik der diskuteres. Stemningen på pladsen er helt festivalagtig i de sene timer.
Så jeg stiller til start til næste år. Men jeg skal have noget motivation. Og når nu vi har 364 dage at træne i, så skulle der vel ikke være noget til hindring for at vi stiller med et 4-mands hold til Cube Bikes 24h til næste år i skoven omkring Vilhelmsborg.
Der er vist ingen af os, der vil tage skade af at træne til det. Og hvis der er nogen der vil med, kan jeg godt love 50-100 km om ugen det næste år (i snit).
Jeg foreslå af historiske årsager at vi kører under navnet Nødebo Dragonslayers, men det er jo blot et forslag.
Rabber

2 Responses to “”

  1. # Blogger Clarence

    Jeg kan nok overtales :-)

    syntes bare lige det er værd at bemærke denne skadesrapport fundet fra en deltager i år;

    Mandag 09:15 - Skades rapport: Fødder meget ømme; Under- og overlår fyldt med skrammer og sår, og er forstrukket og overbelastet; Hår slidt huden af på testikler; Sår på baller; ømhed i ryggen; Stivhed i nakken; Smerter og hård hud på hænderne; desuden er lillefingeren og ringefingeren på begge hænder følelsesløs  

  2. # Blogger RWJ

    Så er det officielt, at Nødebo Dragonslayers vil være repræsenteret ved dette års MTB Marathon i Hillerød. Den 30. sept vil undertegnede med battleaxe højt hævet bevæge sig ud på de 47 faretruende kilometer.  

Send en kommentar



© DRENGENE3400 2006 Drengene 3400 - the blog | p>